Overskrift på siden

Kreta

Den første uge i september var vi på Kreta.

Det var 6. gang, men det er 13 år siden vi var der sidst. Vi havde købt den billigste flybillet (998 kr. retur), lejede bil i lufthavnen og var så klar til at se og gense Kreta.

Jeg var forberedt på forandringer, men jeg blev dog chokeret over at se alt det nybyggeri, der havde fundet sted og som stadig var i gang langs næsten alle kyster. Det var næppe muligt at se stranden for restauranter, parasoller og drømmesenge.

Vi var i Rethymnon for ca. 25 år siden. Jeg huskede den lille hyggelige havn, hvor vi sad helt ude ved havnebassinet på et par vakkelvorne fletstole og spiste, mens fiskerne gjorde grejet klar til nattens fiskeri. I dag var der store overdækkede restauranter, turistschops, og støjende musik. Vi kunne knapt skimte vandet.

Vi forsvandt hurtigt op i bjergene. I de små landsbyer er der absolut intet sket og vi fandt det oprindelige Kreta, som vi holder så meget af.

Vi havde ikke booket værelser hjemmefra, men overnattede hvor vi kom frem (35-45 euro for dobb. m. bad) Vi boede bl. a. i Spili, hos købmanden i Keflavi og hos Dimitra i Kalives.

Skitser og fotoes er jeg nu i gang med at omsætte til malerier
Havnen i Sfakia